Som resultat af overenskomstforhandlingerne modtager Kirkeministeriet midler til fordeling på folkekirkens område.
Midlerne fra Kompetencefonden skal bruges til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v.
Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden:
mandag den 26. september 2011 til
mandag den 28. november 2011 kl. 15.00
Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til.
Kirkefunktionærer m.fl.: Når ansøgningen er indtastet får menighedsrådet automatisk tilsendt ansøgningen. Menighedsrådet modtager ansøgningen via menighedsrådets e-post adresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag, den 5. december 2011 for at være gyldig. Er menighedsrådet endnu ikke tilmeldt e-post, sendes ansøgningen til menighedsrådet fra stiftet. Stiftet skal senest mandag, den 5. december 2011 modtage den godkendte ansøgning.
OBS: Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt.
Præster: Når ansøgningen er indtastet, sendes ansøgningen automatisk ”ad tjenestevejen” til provst og biskop. Provst skal herefter elektronisk påtegne ansøgningen senest mandag, den 5. december 2011, og biskop skal elektronisk påtegne ansøgningen senest mandag, den 12. december 2011.
Bemærk, når indtastningen afsluttes ved at trykke ”Godkend” sendes der automatisk en e-post til den e-postadresse, man har oplyst under indtastningen. E-posten indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages e-posten ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at gentage indtastningen. Det er derfor en god ide at indtaste ansøgningen 1 uge før fristens udløb.
Fordelingen forventes at finde sted i Kirkeministeriets uddannelsesudvalg fredag, den 10. februar 2012. Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar ca. 1. marts 2012.
Der henvises til:
·
www.kirkeuddannelse.dk, hvor der er oplysninger om uddannelsestilbud, MUS og målrettet kompetenceudvikling.
·
de faglige organisationer, som kan hjælpe med yderligere vejledning.
·
SCK
www.kompetenceudvikling.dk, hvor der kan findes oplysninger om MUS, kompetenceudvikling
m.v.
Læs/udskriv vejledning om krav og procedure for
ansøgning